Outdoor-Motion.

Events – konkurrence om at blive årets Nature Fitness Fighter.


Træningspassene indeholder træningsformer som Crosstræning, motionsboksning, Outdoor Fitness, Mountainbiking, ekstremvandring og afvikles som holdtræning med instruktør, for at opnå det maksimale resultat, for at undgå skader og af andre sikkerhedsmæssige hensyn.
Jeg henviser til de tidligere artikler vedrørende de forskellige træningsformer og forskellen mellem holdtræning og selvtræning.


Events er små konkurrencer, som skal krydre den daglige træning, give den enkelte deltager mulighed for at måle sin personlige fremgang, han eller hun kan opsætte nogle delmål for træningen, så udøveren har nogle spændende konkurrencer at stile frem imod.

Til eksempel kan jeg nævne, at flere af de nuværende deltagere til træningen har sat sig det mål, at få en rigtig boksekamp, hvilket med stor succes er nået for flere af de unge mennesker og andre står lige for, at skal have sin første kamp.

Min mening med at afvikle disse Events er løbbende at afvikle en konkurrence og afslutte sæsonen med at kåre årets Nature Fitness Fighter med vandrerpokal og anden hæder.


Events – konkurrencen om at blive årets Nature Fitness Fighter – vil indeholde discipliner som:

Konditionskrævende aktiviteter med bl.a. Mountainbikes = Langdistancecykling – der køres ad store og små veje og stier i forskelligt bakket terræn og skoveområde, som vi forbinder via de store veje og stier.

Kulmination på de forskellige mindre Mountainbikes events bliver den fysiske naturoplevelse "Rundt på Djursland" med start fra Kalø Slotskro ved Rønde til Gjerrild via Kaløstien og Gjerrildbanesti og fra Gjerrild langs Østkysten på Djursland frem til EBIC-Ebeltoft Idrætscenter, for afslutning i Ebeltoft.

En anden konditionskrævende discipliner bliver cross-country langdistance vandring, hvor de forskellige Events vil føre os på kryds og tværs af terrænet i de smukke naturområder og langs de storslåede kyster, som Syddjurs er betænkt med.

Opbygningen af kraft – styrke – eksplosivitet og hurtig kraft trænes ved Crosstræning, motionsboksning, Outdoor Fitness.

Her indlægges Events med Cross- og Outdoor Fitness baserede discipliner.

Små og store arrangementer der bl.a. indeholder konkurrencer, hvor der trækkes med tunge slæder, tumles med traktor dæk, løbes ekstrem løb og bjergløb over stok og sten, gennem uvejsomt terræn, vand og sand med og uden vægte, køres på Mountainbikes på mere ekstreme ruter, roes i "store" gummibåde alt sammen med høj puls og stor belastning i kortere træningspas.

De to former for træning og Events som her er beskrevet krydres med mindre "Adventure Events", hvor de konditionskrævende discipliner og disciplinerne der kræver råstyrke samt maksimal hurtighed forenes i små konkurrencer som afvikles i terrænet på Syddjursland og kulminerer med "den store Adventure Event" across Djursland, som vil finde sted medio/ultimo september og strække sig over 2 døgn fra fredag aften til søndag eftermiddag.

Overnatning skal ske i de primitive overnatningssteder, der er oprettet på Djursland, soveposer, skiftetøj, drikke og forplejning skal transporteres af deltagerne selv.

Start i Allingåbro med kanosejlads, Mountainbike etape til Auning, Mountainbike orientering ned over Djursland, gummibådssejlads på Kalø Vig, ekstreme Cross- og Outdoor Fitness etaper i Mols Bjerge, GPS-orienteringsløb, gummibådssejlads over Begtrup Vig, Upp-Hill/Down-Hill på sydspidsen af Helgenæs ved Ellemandsbjerget, afsluttende Mountainbike etape til Ebeltoft med afslutning af hele turen ved EBIC- Ebeltoft Idrætscenter.


Hvor vinderen af "Den store Adventure Event" across Djursland kåres –
samtidig kåres den samlede vinder som årets Nature Fitness Fighter.


For at være med i ovennævnte Events arrangementer skal man være en del af Teamet, hvilket betyder, at den enkelte, hen over året kontinuerligt og med engagement, skal deltage i den daglige træning og i de mindre indledende Events.


Information kontakt:


Events
"Aktiv i naturen" – Multimotion – "Bokseskolen"
Stenhøjevej 4, Femmøller, 8400 Ebeltoft
v. Ole Frederiksen - Mobil 22 35 88 91 - Tlf. 86 37 31 30
www.aktiv-djursland.dk ole@aktiv-djursland.dk